Succesfuldt MIPIM 2024: Estate Concept vender hjem med ny inspiration

Tilbage til nyheder

15. marts 2024

Estate Concept har markeret sin tilstedeværelse med stolthed – og med et markant banner på altanen - under MIPIM 2024; en af ejendomsbranchens mest betydningsfulde begivenheder globalt.

MIPIM samler en mangfoldig gruppe af aktører inden for ejendomsbranchen, herunder mæglere, investorer, udviklere, arkitekter og byplanlæggere, og Estate Concept har været aktivt involveret i netværksmulighederne og de mange diskussioner, der har fundet sted.

Fra de indledende dage med forventning til de afsluttende sessions har teamet fra Estate Concept med stifter Jacob Lefèvre fysisk til stede på landjorden i Cannes arbejdet hårdt på at skabe forbindelser, udveksle ideer og sætte fremtidige projekter i gang.

"MIPIM er ikke kun en begivenhed; det er et samlingspunkt for visionære og innovative ideer inden for ejendomssektoren," siger Jacob Lefèvre, stifter af Estate Concept.

"Vi har haft en fantastisk uge med at møde dygtige og engagerede kolleger, samarbejdspartnere og fagfolk, der deler vores vision om at skabe fremtidens byer og rum", fortsætter Jacob.

MIPIM er ikke kun en begivenhed; det er et samlingspunkt for visionære og innovative ideer inden for ejendomssektoren

Jacob Lefèvre er nu hjemme igen efter et veloverstået MIPIM 2024. Banneret fra MIPIM-lejligheden i Cannes er foldet sammen og læsset med gode oplevelser og inspiration fra det franske.

Den franske sol og de mange gode snakke med samarbejdspartnere og kollegaer har gjort godt!

Det virker som om, at sandsynligheden for at støde ind i danske kollegaer, som vi knap ser i DK, er tårnhøj i Cannes.

Nu er det tid til at smide charmekluden, hoppe i arbejdsslipset og tage fat igen her i DK. Teamet har været flittige, mens stifter Jacob Lefèvre var i Cannes, så der er tale om en flyvende start på det stadig kolde Frederiksberg.

Diæten kører lidt endnu på baguette, men snart står den på rugbrød, og Cremanten bliver skiftet ud med Pellegrino. Der er rekordmange fristelser i Cannes!

De røde solbriller i videoen hører til det mere opfindsomme visitkort fra messen og stammer fra Landinspektør Torben Thisted Jacobsen fra LE34. Utroligt nok har nogen afskaffet visitkort af ESG-hensyn men flyver til gengæld flertalligt til Cannes.

Turen derned var også mindeværdig og tak til Estate Media Danmark for at arrangere denne.

Hos EC siger vi ikke adieu til Cannes men derimod au revoir i 2025!


Udlejning Salg Erhvervsmægler Rådgivning Ejendomsudvikling Markedslejevurdering