EC ON THE ROAD NO. 11: Hvad er en god beliggenhed? + bonus

Tilbage til nyheder

26. april 2022

Vi hjælper endnu en sej iværksætter på vej med nye lokaler – se den fremadstormende Sora Madani i glædesrus over at få nøglen til sine nye lokaler med super beliggenhed mod Slotsherrensvej i Rødovre.

Men hvad er en god beliggenhed egentlig, når det kommer til stykket? Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed lyder den gamle mæglerkliche, som du sikkert har hørt.

Det første, du nok ser for dig nu, er et hus tæt ved vandkanten, hvis det gælder bolig, eller en butik 100 meter fra Rådhuspladsen, når det handler om erhverv.
Der er dog mere mellem himmel og jord, når det gælder en god placering. Stifter af Estate Concept Jacob Lefèvre fortæller i videoen, hvordan en bestemt beliggenhed kan tilføje værdi, selvom den ikke ligger tæt på Rådhuspladsen.

SE med: En god beliggenhed kan f.eks. også være tæt på en hovedvej med f.eks. 15.000 (tallet er anslået) forbipasserende biler kombineret med et stort vinduesparti.

Lejemålet, som indgår i indslaget, har et stort og meget synligt vinduesparti og ligger desuden direkte ud til Slotsherrensvej, der er særdeles befærdet med forbipasserende.

Skal du have maksimalt udbytte af en beliggenhed er en række faktorer af særlig betydning: Det er nødvendigt, at såvel budskaberne, der står på folien på vinduerne, den grafiske identitet, der udstråles fra facaden, som farven på markiserne skal være målrettet den kundegruppe, der passer til den vare, du gerne vil sælge.

Visninger på sociale medier og forbipasserende; hvad er sammenhængen?

De fleste virksomheder betaler sig i dag til visninger på sociale medier. Men har du en butik med mange forbipasserende, får du sådan set visningerne med som en bonus, kan man sige.
Så investerer du eksempelvis 50 øre pr. visning i en social medie-kampagne, så koster 15.000 visninger kr. 7.500, kan man groft sagt sige, hvilket immervæk er en del på måneds- og årsbasis.

Hvordan får du maksimalt udbytte af forbipasserende ved en butik?

Skal du have maksimalt udbytte af en beliggenhed er en række faktorer af særlig betydning:
Det er nødvendigt, at såvel budskaberne, der står på folien på vinduerne, den grafiske identitet, der udstråles fra facaden, som farven på markiserne skal være målrettet den kundegruppe, der passer til den vare, du gerne vil sælge.

Lidt på samme måde som når du laver en social medie-kampagne: Her skal budskabet også være designet, så det rammer den ønskede målgruppe så præcist så muligt for størst mulig effekt. Forskellen er sådan set blot. at den ene kampagne er fysisk, og den anden er digital.

Husk at når det gælder fysisk skiltning, så skal både udlejer og ikke mindst kommunen inddrages, sådan at din skiltning er godkendt i forholdt til skiltedirektiver mv. Gør du ikke dette, risikerer du, at kommunen kræver skiltet nedtaget, og din investering er spildt.

Tak fordi du kigger med på EC ON THE ROAD. Har serien fanget din interesse, så er der nu 11 afsnit, som alle kan ses på vores Instagram, Facebook, LinkedIn eller hjemmeside.


Udlejning Salg Erhvervsmægler Rådgivning Ejendomsudvikling Markedslejevurdering