Salg af erhvervsandele

En særlig disciplin

Salg af erhvervsandele er en særlig disciplin, som Estate Concept gennem mange år har specialiseret sig i. Til sammenligning med salg af erhvervsejendom og erhvervsejerlejligheder er salg af erhvervsandele ofte noget mere komplicerede, da andelsboligforeninger i mange tilfælde har helt individuelle vedtægter, der skal overholdes, og bestyrelser bestående af privatpersoner skal med på råd og godkende, for at en handel kan gennemføres.

Andelsforeningen er en vigtig part

Vi ser ofte, at der er behov for en ekstra indsats, når en kommende køber skal godkendes af andelsboligforeningen. Det kan således være frustrerende for sælger, når han står med en køber og egentligt blot mangler godkendelse på dennes ønskede anvendelse af andelen. Her træder EC til med vores forståelse for de menneskelige processer og viden om andelsboligloven og ikke mindst andelshavers velerhvervede rettigheder.

EC har ved flere lejligheder gjort den umulige handel mulig og mæglet mellem uenige parter, så handlen kunne blive gennemført.

Erhvervsandele er et attraktivt alternativ

Erhvervsandele er attraktive for køberne, da de i mange tilfælde sælges til væsentligt under, hvad en tilsvarende erhvervslejlighed, herunder butik, kontor og lager, ville koste. Til gengæld kan erhvervsandele ikke altid fremlejes, da de skal anvendes af ejeren, hvilket også medvirker til den lavere prisfastsættelse ift. ejerlejligheder.

Vi tager gerne en drøftelse med dig om netop din erhvervsandel.

Velkommen hos Estate Concept.


Erhvervsmægler Salg Udlejning Rådgivning Markedslejevurdering Ejendomsudvikling