Rosenørns Alle 37, st.
1970 Frederiksberg C
SÆLGES: Stilren erhvervsandel med markant hjørneplacering og højt afkast – midt på Frederiksberg
111 m² udlejet erhvervsandel med eksklusiv indretning og en synlighed, der ikke er til at overse – afkast 7,8 %
Velkommen til Rosenørns Allé 37, st. – en gennemført og moderne erhvervsandel med hjørneplacering mellem Rosenørns Allé og H.C. Ørsteds Vej. Her får du tre brede facadevinduer mod den trafikerede allé og et ekstra mod sidegaden – og dermed en eksponering, der dagligt rammer tusindvis af forbipasserende.
Lokalet er udlejet til ubemandet showroom og genererer et stabilt årligt afkast på 7,8 %. Med sin placering tæt ved søerne og Forum Metrostation er adressen både central og eftertragtet, og det gør denne investering særligt attraktiv – både på kort og lang sigt.
FLOT INDRETNING OG EKSKLUSIVT MATERIALEVALG
Indretningen er stilren og tidssvarende. Du træder ind i et regulært og aflangt forlokale med plads til showroom, udstilling eller kontor – alt sammen i et åbent og gennemlyst rum.
Forlængelsen af lokalet fører videre ind til et mindre baglokale med integreret tekøkken og moderne toilet – alt sammen holdt i samme minimalistiske og kvalitetsbevidste stil.
Gulvene er belagt med eksklusive fliser, og der er vinduer i begge ender, hvilket giver et fantastisk naturligt lysindfald gennem hele enheden.
EJENDOMMEN
Ejendommen er opført i 1877 og fremstår som en klassisk hjørneejendom i røde mursten med gesims og hvidmalede vinduer.
Facaden er markant og præsentabel med store butiksvinduer i stueplan og herskabelige træk på de øvre etager.
BELIGGENHED
Der er let adgang til offentlig transport – busser stopper nærmest foran døren, og Forum Metrostation ligger blot få minutters gang væk.
Her får du ikke bare en god beliggenhed – du får en investering i høj kvalitet og med stabil drift.